Fruen i huset havde længe ønsket sig en bil med flere sæder og mere plads end den gængse familie bil. Når den store gerne vil have ikke én, men flere kammerater med hjem, og den lille skal have barne/klapvogn med på tur, så kan selv en stationcar godt have pladsmæssige udfordringer!

 

Efter et besøg i USA, hvor familien havde kørt i en 7-personers med skydedøre og god bagageplads, begyndte den egentlige søgen her i Danmark. Men langt de fleste af de 7-personers biler, der kører på de danske veje, har ingen bagage plads når først alle 7 sæder er i brug!  Så efter en del søgen og kikken herhjemme begyndte overvejelserne af andre muligheder!  Der blev kigget på at hente i Tyskland eller måske selv at importere fra USA!  Begge dele føltes meget uoverskueligt!

 

Så da researchen bragte Dansk Bilimports hjemmeside frem i lyset, var der lys for enden af tunellen. Efter at have hørt hvad det var, der blev ønsket af bilen, foreslog de et andet bilmærke og model end den, der først havde været i søgelyset, og efter en del online research (eneste mulighed, da bilen ikke fandtes i Danmark) kunne det kun blive til én konklusion!  Honda Odyssey levede på papiret op til alle de ønsker/krav, der fra vores side blev stillet til den nye familietransport. Og så var det ovenikøbet en 8-personers bil, det var en bonus.

 

Herefter gik jagten i gang Dansk Bilimport sendte os med hjælp fra deres samarbejdspartnere i USA forslag på et antal let brugte biler i den ønskede model (og farve). Valget faldt på en gråblå Honda Odyssey Touring  – den med alt ekstra udstyret (skal der være fest så lad der være fest). Bilen blev bestilt og betalt af Dansk Bilimport (vi betalte først da vi fik bilen leveret på vores hjemmeadresse), og så var det egentlig bare at vente på, at den blev udskibet fra USA og ankom til Danmark.

 

Bliver man lidt nervøs, når man har købt en dyr bil over nettet og det eneste, man har set af modellen, er på nettet? Ja det gør man, og fra tid til anden igennem ventetiden kigger man på hinanden og siger: ”hvad har vi dog gjort?”

 

Men da først bilen blev leveret og den kom i brug i dagligdagen, blev alle de bekymringer gjort til skamme!  Det er en dejlig bil at køre i!

 

Der er den ønskede plads:  Har eksempelvis været på venindetur  – 2 babyer i baby-autostole, 3 større børn på selepuder, 2 mødre, 2 barnevogne (af dem med 98 cm liggemål) og diverse pusletasker og ekstra tøj mm.  Der kunne endda have siddet endnu et barn i bilen dog uden selepude!  Det er der altså ikke mange andre biler, der kan prale af at have plads til.

 

Skydedørene er et abslout plus  – ikke længere bekymring på parkeringspladsen, om junior nu får banket døren op i nabobilen! Ikke svært at få babyen ud med baby-autostolen selvom parkeringspladserne er forholdsvis små!

Bilen er stor – man får ikke den slags plads, uden at dimensionerne på bilen følger med! Men selv de små parkeringspladser i de danske indkøbscentre kan den være på, og det er kun forsædepassagerene, der skal kæmpe med at kunne få døren åbnet :o).

 

Vil man gerne have ekstra meget bagageplads, lægger man blot de bagerste bagsæder ned (de folder sammen, så man får et plant bagagerum), og så kan man trække sæderne på anden række bagsæder lidt fra hinanden og uden kvaler have 3 store autostole ved siden af hinanden.

 

Bilen har nu fungeret som familiens primære transport i over 6 måneder, og ”flagskibet”, som den kærligt omtales, er et hit. Alle sidder godt, og der er aldrig problemer med at få plads til de ting, som det enkelte familiemedlem gerne vil have med på tur. Uden den gode og personlige service fra Dansk Bilimport var vi ikke endt med en løsning, der på alle punkter leverede, hvad vi ønskede! Så går I med drømme om en bil med plads til både familie og bagage, så tag en snak med dem og se, hvad de foreslår.