Jeg havde gennem et stykke tid forsøgt at finde en værdig afløser for vores Espace 3.0 dci, årg. 2007. Når man søger på Espace, bliver man ret hurtigt sporet ind på Dansk Bilimport, som har stor erfaring med denne model. Så jeg bad Frank om at kigge efter en nyere model med 2,0 liters motor. Efter et stykke tid dukkede denne op, og vi fandt en løsning på en byttehandel. Frank har forstand på det, han beskæftiger sig med, og man får fornemmelsen af, at han også kan lide det. Bilen skulle afhentes 14 dage efter besøget hos Dansk Bilimport, men da Frank var forhindret, valgte han at lade en medarbejder køre de godt 200 km, og levere bilen på vores adresse på en usædvanlig varm Grundlovsdag. Super service, og ganske ukompliceret. Bilen lever op til forventningerne, og Frank har efterfølgende selv gjort opmærksom på et par kosmetiske småting, som var blevet overset i klargøringen, som skal laves.
Respekt for forretningsmodellen og måden at anskue servicebegrebet på. Det har alt i alt været en